Der er tidligere lørdag begået et drab i Helsingør. En mistænkt er anholdt.
Drabet har fundet sted på Strandspromenaden, som politiet har haft spærret af.
LÆS OGSÅ: Område spærret af: Melding lyder på knivstik
Nordsjællands Politi skriver på Twitter:
“Nordsjællands Politi kan oplyse at vi har et erkendt drab på Strandpromenaden i Helsingør. Vi har anholdt en mistænkt, som skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen formentlig in absentia.”
Det kan skyldes, at vedkommende også selv er kommet til skade i forbindelse med drabet. Bulletinerne har tidligere lørdag lydt på, at der var tale om knivstik.