Over 400 liter olie fra lastbil: Vej spærret

Torsdag aften er et større oprydningsarbejde i gang efter et uheld. Brandvæsnet er kaldt til oliespild og kommer til at være på stedet i længere tid.

Sent torsdag aften er brandvæsnet ankommet med flere køretøjer da man er i gang med at rydde op efter et oliespild.

Der er tale om mindst 400 liter olie, som nu skal ryddes op.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Der ligger omkring 450 liter olie, så miljøfolk og gravemaskiner arbejder herude nu”, lyder tilbagemeldingen fra Frisenborgvej ved Hammel.

Der kommer til at gå længere tid, før arbejdet er overstået og der vil derfor være delvist spærret på stedet.