Mandag eftermiddag er det meste af DMI’s landkort blevet farvet både blåt og gult, da der netop er blevet udsendt varsel om kraftig regn.
Varslet vil vare fra mandag eftermiddag og 48 timer frem. Især de sydlige dele vil blive ramt af store regnskyl de kommende dage.
Det skriver DMI på sin hjemmeside.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Vi har et varsel ude og store mængder regn ude for den sydvestlige del af landet. Her vil det regnen det meste af tiden frem til sent tirsdagen, og de samlede regnmængder regnet fra i dag kl. 13 og frem til sent tirsdag aften ventes at komme op mellem 30 og 50 mm. Normalt kommer der 50,3 mm på en hel februar”, lyder det i varslet
Store dele af Sjælland kan også se frem til masser af regn, men det er endnu i en kategori 0, som indikerer, at der risiko for kraftig regn.
DMI oplyser samtidig, at de mange millimeter regn kan give problemer i de vandløb, hvor der i forvejen er meget vand.
i Trekantsområdet er man allerede i gang med at forberede sig på oversvømmelser og derfor har Materielgården i Vejle været ude med sandsække i områder, hvor de mange mængder vand kan give oversvømmelser.