Nu igen: Nyt knivstikkeri i København

Der er lørdag aften sket et knivstikkeri på Sigurdsgade i den københavnske bydel Ydre Nørrebro.

“Forurettede er blevet stukket flere gange,” siger efterforskningsleder ved Københavns Politi, Kenneth Simonsen, til Ritzaus Bureau.

Offeret er en mand, men efterforskningslederen kan ikke oplyse nærmere om mandens alder eller hans tilstand.

Der har i de seneste fem uger været en del knivstikkerier i det storkøbenhavnske område.

LÆS OGSÅ: To unge stukket ned i SuperBrugsen: Nu er der opdatering på ofres tilstand

Det førte til, at politiet indførte visitationszone på bl.a,. Nørrebro i slutningen af december. Når der er visitationszone, kan politiet visitere folk i området uden at have en konkret mistanke til den, de visiterer.

Visitationszonen blev ophævet 18. januar.

Forrige fredag var der to knivstik i København – ét på Nørrebrogade i København og ét i området Gothersgade/Adelgade, som ligger tæt på centrum.

Omkring denne lørdags knivstik siger vagtchef hos Københavns Politi, Henrik Stormer, til presse-fotos.dk, at ofret er en 17-årig dreng. Hans tilstand er ikke livstruende.