Trods store uenigheder og kritik af regeringen er det nu vedtaget, at store bededag afskaffes fra næste år
Et flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget at omdanne store bededag til en arbejdsdag fra næste år efter en kort, men intens debat de seneste måneder.
SVM-regeringen foreslog uden varsel at afskaffe helligdagen, da den blev dannet i december, hvilket har vakt oprør i fagbevægelsen, kirken og resten af Folketinget.
Tirsdag var der demonstration foran Christiansborg, hvor det blev vedtaget i Folketingssalen efter en flere timers lang tredjebehandling.
Hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) eller andre repræsentanter fra de tre regeringspartier valgte ikke at gå på talerstolen under tredjebehandlingen.
Helligdagen afskaffes ifølge regeringsgrundlaget for at skaffe flere penge til de stigende forsvarsudgifter. Lønmodtagerne kompenseres i form af løn, mens timelønnede mister deres tillæg, når de arbejder den dag.
Undervejs udtalte flere ministre, at det også skulle finansiere ting som velfærd og den grønne omstilling, da der var kritik af, at forsvarsudgifter og en helligdag var en underlig kobling.
Økonomer har dog sået tvivl om, hvor meget forslaget vil bidrage med på sigt, hvilket Finansministeriet afviser, selvom der ikke er data for, hvad afskaffelsen af en helligdag konkret betyder.
Regeringen er blevet beskyldt for at haste forslaget igennem i håbet om, at vælgerne har glemt det inden næste valg.
Regeringens argument er, at det skulle gennemføres inden forhandlingerne om overenskomster, selv om det kunne gennemføres efter ifølge kritikere, da forslaget først gælder fra næste år.
Undervejs gjorde regeringen det til et krav for at være med i forsvarsforliget og gav partierne en uge til at melde tilbage. Men siden trak den det tilbage.
Der har været tvivl om forslaget til det sidste, da dele af oppositionen vil sende forslaget til folkeafstemning. Men der var ikke nok opbakning til det i sidste ende.
Der var en høj stemmedeltagelse, da flere oppositionspartier droppede en uformel stemmeaftale, som sikrer, at nogle medlemmer kan undtages afstemninger, uden at det ændrer resultatet.
Det lader dem sædvanligvis passe andre dele af arbejdet.
Forslaget blev vedtaget med stemmerne 95-68.
Forslaget mobiliserede fagbevægelsen i sjælden grad. Den opfordrede partierne til at afholde en folkeafstemning og afholdte en stor demonstration, samt indsamlede over 450.000 underskrifter mod forslaget.
De Radikale ventede til sidste øjeblik med at tilkendegive, at partiet ville stemme for afskaffelsen.
/ritzau/
