Ordførerkabalen går op: Nu har de fordelt dem

Enhedslisten har nu fået fordelt partiets nye ordførerskaber til deres folketingsgruppe på 11 personer, lyder det.

En helt ny folketingsgruppe er blevet valgt til Christiansborg, og det betyder, at en kabale skal gå op hos de forskellige partier.

Der skal nemlig uddeles ordførerskaber blandt folketingsmedlemmer.

Og nu har Enhedslisten fået kabalen til at gå op.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Pelle Dragsted og de øvrige folketingsmedlemmer fra Enhedslisten har nu fået ordførerskaberne fordelt. (Arkivfoto).

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Der er 11 folketingsvalgte i partiet, der nu er blevet tildelt ordførerskaber. Deriblandt er der også flere nyvalgte.

Det drejer sig blandt andre om Eva Flyvholm, der tidligere har været i Folketinget. Det er også hendes tidliger ordførerskab, som hun igen tager og bliver forsvarsordfører for partiet.

Dertil er nyvalgte Ibrahim Benli, der er valgt i Københavns Omegns Storkreds, blandt andet blevet beskæftigelse- og ældreordfører.

Pil Christensen, der ikke blev valgt til trods for, at hun fik næsten 3000 personlige stemmer flere end Leila Stockmarr, bliver blandt andet miljø- og ligestillingsordfører. Christensen er lige suppleant for Rosa Lund, der er på barsel.

Gruppeledelsen i partiet vil fremadrettet bestå af Peder Hvelplund, Victoria Velásquez, Lisbeth Torfing og Pelle Dragsted. Dragsted fortsætter desuden som politisk ordfører i partiet.

Trine Pertou Mach vil være Enhedslisten repræsentant i Udenrigspolitisk Nævn, hvor Dragsted vil være stedfortræder.

Visse andre partier har også offentliggjort nogle af ordførerskaberne. Blandt andet er Sophie Løhde blevet politiske ordfører i Venstre, efter at den mangeårig profil Jan E. Jørgensen ikke blev valgt ind ved årets folketingsvalg.

Det er uvist, hvornår de øvrige partier får fordelt ordførerskaberne.

Du kan se alle Enhedslistens ordførerskaber herunder.