Narkopåvirket motorcyklist ender i sø efter vanvittig flugt

Natten til tirsdag endte politiet på en vanvittig biljagt efter en motorcyklist. For sidstnævnte endte flugten i en sø, hvor han efterfølgende forsøgte at gemme sig for politiet og deres hunde.

Klokken 02.30 natten til tirsdag traf en patrulje en mandlig motorcyklist. Politiet ønskede at foretage en rutinemæssig kontrol samt at tale med ham. Men det ønskede manden tilsyneladende ikke.

Han fortsatte sin kørsel, og startede sin flugt i høj fart.

Det skulle da også vise sig at være over en længere strækning, at man forsøgte at få ham standset.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto

Østjyllands Politi beretter i døgrapporten, at man samlet set jagtede ham i knap 30 kilometer. Undervejs kom flere patruljer til fra politikredsen.

Flugten gik blandt andet gennem Trustrup, Tirstrup, Taastrup og Feldballe.

Kørte i sø

Undervejs på turen, fik motorcyklisten skrevet et par ekstra lovovertrædelser på listen. Her glemte han blandt andet at give tegn ved svingning, og kørte undervejs med høj fart i den modsatte vognbane.

Træerne voksede dog ikke ind i himlen, og manden kunne ikke holde sig på vejen. Ved Svampedamvej i Ebeltoft, kørte han nemlig ud på en mark, hvor han efterfølgende endte i en sø.

Gemte sig i siv

En hundepatrulje overtog eftersøgningen af motorcyklisten, da patruljerne ikke kunne komme tæt nok på.

Her fik hundene hurtigt færden af manden, der havde gemt sig i nogle høje siv.

Hans flugtplan var dog ikke helt slut, denne gang gik det dog ikke helt så godt. For da motorcyklisten igen forsøgte at stikke af, kunne en tjenestehund hurtigt indhente ham og bringe ham til standsning.

Narkopåvirket og besiddelse af kniv

Godt 45 minutter efter patruljen først havde sat efter motorcyklen, havde man nu pågrebet manden, og kunne anholde ham.

Det viste sig at være en 21-årig mand fra Grenaa, der havde besværliggjort politiets arbejde. Han blev efterfølgende både sigtet for narkokørsel, og for ikke at have efterkommet politiets anvisninger.

Under visitationen fandt man en foldekniv på den unge mand. Derfor blev han også sigtet for at have overtrådt knivloven.

Hans motorcykel blev beslagligt med henblik på konfiskation på baggrund af vanvidskørsel.

Hvert år får mange tusinde danskere konstateret kræft. Nu opfordrer læge dig til at søge hjælp, hvis du har disse symptomer.