Morten Messerschmidt trækker ofte overskrifterne til sig. Denne gang er det dog mere eller mindre uforskyldt, da en privat borger har valgt at politianmelde et opslag fra politikeren på det sociale medie X.
Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerchmidt, er blevet sigtet for racisme.
Det er dog ikke så ukendt for politikeren, som i år 2002 blev dømt for racisme. Det komiske ved denne sag er, at det er det samme billede som han igen bliver sigtet for.
Billedet, som i sin tid blev lavet af Dansk Folkepartis Ungdom, valgte politikeren at dele endnu en gang. Denne gang i et opslag på X, hvor han skrev følgende:
‘Sidste år skrev jeg det her på mine sociale medier med henvisning til den plakat, DFU lavede tilbage i 2002 og dengang blev dømt for, men som alle i dag kan se var sand: ”Massevoldtægter. Grov vold. Utryghed. Tvangsægteskaber. Kvindeundertrykkelse. Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os’”, skriver Morten Messerschmidt på sin X profil.
Det sker efter, at en privat borger har anmeldt folketingsmedlemmet for 10. oktober sidste år at have skrevet et opslag på det sociale medie X, der tidligere var kendt som Twitter.
‘Jeg fik i 2002 dom for at påstå det indlysende … I dag kan alle vist se, vi havde ret’, skriver Morten Messerschmidt i opslaget.
Retten i Hvidovre straffede dengang ham og tre andre DFU’ere med syv dages betinget fængsel for at have overtrådt straffelovens paragraf 266 b, også kendt som racismeparagraffen.
Syv måneder senere fordoblede Østre Landsret straffen til 14 dages betinget fængsel.
DF-formanden tager sigtelsen til efterretning, men han understreger, at politiet ikke kan få ham til at tie.
‘Myndighederne kan ikke lukke munden på mig. Jeg kæmper for et trygt Danmark, og derfor vil jeg blive ved med at sige sandheden om indvandringen’, skriver han på sin X profil.
Bliv klogere på den nye passagerafgift – privatflyene slipper for afgift