Politiet eftersøger nu en mand, der er forsvundet under en cykeltur. I den forbindelse er et billede af manden delt med offentligheden
Pårørende er sammen med politiet meget bekymret for den 74-årige Jens Karl Kristensen, der i løbet af tirsdag er cyklet ud fra sin bopæl og aldrig vendt hjem.
Den ældre mand har adresse i midtjyske Skals og er ifølge Midt- og Vestjyllands Politi cyklet afsted på et ukendt tidspunkt.
Det oplyser politikredsen på det sociale medie X.
‘Har du set den 74-årige Jens Karl Kristensen fra Skals. Han er på et tidspunkt i dag cyklet fra sin bopæl i ukendt retning,’ lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Ingen personer ved på nuværende tidspunkt, hvad der kan være sket den 74-årige mand.
Midt- og Vestjyllands Politi beskriver ham som værende 178 centimeter høj, gråhåret og så halter han lidt på det ene ben.
Derudover er han iført blå cowboybukser, grøn poloshirt, mørkeblå termojakke med orange lynlås.
Midt- og Vestjyllands Politi er i gang med en eftersøgning af manden, men politiet beder borgere om at holde et vågent øje med ham.
Hvis du har oplysninger i sagen, eller hvis du ser den 74-årige, bedes du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Se billedet af ham under her: