Kvinde anholdt efter brand i lejlighed

En kvinde er angiveligt blevet anholdt efter en brand i Aarhus

Østjyllands Brandvæsen, Østjyllands Politi og ambulancetjenesten er søndag aften ved 21-tiden til stede på Skovvangsvej i det nordlige Aarhus, hvor der er indløbet en anmeldelse om brand.

Mindst fem udrykningskøretøjer er på stedet, hvor der kort efter ankomst kom kontrol over situationen.

Ude fra set er der ikke tydelige tegn på, at der har været brand på adressen. Billeder fra stedet indikerer også, at der ikke er tale om en større brand.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er en kvinde blevet lagt i håndjern af politiet og ført væk.

Det har ikke været muligt for Presse-fotos.dk at opklare, hvorfor kvinden er blevet anholdt.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

SE OGSÅ: POLITI OG DYRLÆGE TILSTEDE: SKUD AFGIVET MOD KO