Politi og dyrlæge tilstede: Skud afgivet mod ko

Både politi og dyrlæge var søndag formiddag til stede på Bakkevej i Herborg Bakker ved Videbæk, hvor der er rapporteret om skud mod en ko cirka klokken 07.30.

Det er lykkedes i fællesskab at finde en ko med noget, der ligner et skudhul under det ene øje.

“Vi har været tilstede i området, fordi der er en melding om en ko med et sår under det ene øje. Om det er et skudhul, kan vi ikke sige endnu. Men det er en mulighed, som vi undersøger. Bl.a. fordi vi også er bekendte med, at der har været afgivet melding om skud i området tidligere søndag. Vi undersøger også, hvem der kan have påført koen såret,” siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, til presse-fotos.dk

En jæger er tilkaldt med henblik på at aflive koen.