Lille dreng fundet livløs

En seksårig dreng blev fundet livløs på bunden af et udendørs svømmebassin. Nu er der nye oplysninger om drengens tilstand

En seksårig dreng har modtaget hjertemassage, efter livreddere fandt ham på bunden af et bassin på Uhre Friskole i Brande.

Det var torsdag eftermiddag, at både børn og personale fik et stort chok, da den livløse dreng pludselig blev reddet op af vandet.

Efter at have modtaget hjerte-lunge-redning kom drengen mere til sig selv og blev i en ambulance bragt til Regionshospitalet i Gødstrup, oplyser politiassistent ved lokalpolitiet i Herning Henning Præstegaard til TV Midtvest.

“Man ved ikke, hvad årsagen er til, at han ligger på bunden. Det kan være, at han er faldet eller har fået et ildebefindende,” siger Henning Præstegaard til mediet.

Fredag er der nye oplysninger om tilstanden på den seksårige dreng. De kommer fra bestyrelsesformand på friskolen Tommy Sønderholm, som oplyser, at drengen efter omstændighederne har det godt.

Politiassistent Henning Præstegaard kan desuden tilføje, at friskolen har fulgt deres sikkerhedsplan til punkt og prikke.

Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i et anklageskrift i en anden voldsom sag, hvor en grædende kvinde er blevet kvalt og voldtaget. Den 25-årige mand, der er tiltalt i sagen, fortalte angiveligt sit offer, at hun skulle voldtages, fordi hun var hans slave.

Illustrationsfoto