Dronning Mary får opmærksomhed fra et udenlandsk magasin på grund af sin kjole. Magasinet har nemlig kåret hende til en særlig pris.
Der er efterhånden ikke noget nyt i, at Kongehuset stjæler overskriftet, når det kommer til deres påklædning.
Uanset om det handler om Dronning Margrethe, der går viralt i udlandet på grund af hendes farverige tøj, eller da prinsesse Isabella tog en efterhånden berømt t-shirt på til en koncert.
Nu er dronning Marys påklædning også blevet bemærket i udlandet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

det franske modemagasin Point de Vue, har nemlig kåret dronning Mary iført en Prada-kjole med polkaprikker til “ugens outfit”.
I magasinets artikel henviser de til et af Kongehusets instagram-opslag, hvor dronning Mary var at finde ved Operaen i forbindelse med uddelingen af Undervisningsprisen 2026.
Dronningen havde til opgave at uddele priser sammen med forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund.
Magasinet beskriver blandt kjolen som “elegant” og “moderne”.
Anden gang på en måned
Vi skal blot et par uger tilbage i tiden for at finde den sidste gang, at Kongehuset også stjal overskrifter i udlandet.
Her var det det store internationale magasin Tatler, skrevet om om fænomenet “Whimsy-maxxing”, hvor magasinet brugte dronning Margrethe som frontfigur på tendensen.
Fænomenet blev beskrevet som en barnlig glæde for det farvestrålende og legesyge inden for både interiør og mode.
På magasinets Instagram-side har mediet blandt andet lagt et billede op af dronning Margrethe, hvor de indledte opslaget med:
“At de seje piger sætter regnbuefarvede juveler i en stram tilbagestrøget frisure eller inviterer til middagsselskab med sløjfebehængte detaljer og et væld af farverige tallerkener, er én ting. Men den danske dronning har hele sit liv tilført excentricitet og glæde til sin garderobe”.
