LIGE NU: Eksplosioner nær Israels ambassade

Tekniker fremme på stedet

Københavns Politi undersøger onsdag morgen to eksplosioner nær den israelske ambassade i København.

Det skriver politiet i et opslag på X.

– Vi er på baggrund af to eksplosioner til stede i området Strandagervej/Lundevangsvej. Ingen er kommet til skade, og vi er i gang med de indledende undersøgelser på stedet. 

– En eventuel forbindelse til den israelske ambassade, der ligger i området, undersøges, skriver Københavns Politi.

Politiet vil klokken 07.30 svare på spørgsmål fra pressen. Det sker nær området, hvor eksplosionerne fandt sted.

Politiet kan nu komme med flere detaljer i sagen, hvor vicepolitiinspektøren har svare på spørgsmål fra pressen.