Lidl-butikker har en vigtig besked til alle danske kunder. Beskeden kan have betydning for kundernes helbred. Det omhandler flere populære produkter
Flere populærer varer i Lidl bliver i disse dage tilbagekaldt, da der kan være metalstykker i produkterne, oplyser koncernen.
Det fremgår af en pressemeddelelse fredag aften.
Produkterne, som Lidl-butikker tilbagekalder, er alle forskellige madvarer, som man kan købe i alle de danske butikker.
‘Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes også uden forevisning af kassebon,’ står der i pressemeddelelsen.
‘Lidl Danmark beklager de gener, som dette måtte medføre,’ lyder det videre.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Et af produkerne, der tilbagekaldes fra Lidl-butikker, er blandt andet pizzaen Trattoria Alfredo Pizza Kebab
I én pakke får man to pizzaer med, som vejer 350 gram hver.
Tilbagekaldelsen gælder produkter med bedst før-datoerne 16. august 2025 og 17. august 2025.
Et andet produkt, der også er blevet tilbagekaldt tidligere på ugen fra Lidl-butikker efter risiko for metalstykker, er kartoffelsalat på et kilo.
Navnet på dem er Chef Select Kartoffelsalat 1kg med yoghurt variant.
Tilbagekaldelsen af kartoffelsalat gælder produkter med holbarhedsdato 7. december 2024, 10. december 2024, 12. december 2024, 14. december 2024, 17. december 2024, 21. december 2024 og 24. december 2024
Produkterne er blevet solgt i Lidl-butikker i hele landet i den seneste periode.
‘Metalstykker i produkterne udgør en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen,’ lyder det fra Fødevarstyrelsen, der tilføjer:
‘Hvis du har spørgsmål til symptomer, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen.’