En bil er onsdag eftermiddag stødt sammen med letbanen på Østre Stationsvej i Odense.
Det oplyser Fyns Politi til Presse-fotos.dk.
– Der er ingen, som er kommet til skade i forbindelse med uheldet og vi er nu ved at undersøge, hvordan uheldet kunne ske, siger vagtchef ved Fyns Politi, Henrik Krøjgaard.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 17:20.
Politiet opfordrer bilister til at finde andre køreveje, eftersom der er meget trafik i området.




