Kvinde i glatføreuheld: Ender i privat have

En kvindelig bilist er fredag aften kørt galt på de sneglatte veje. Kvinden er endt i en have, mens politi og ambulance er fremme

Fredag ved 20-tiden er det gået helt galt for en kvindelig bilist.

Under kørsel langs Landevejen i Holmegaard ved Næstved har hun nemlig mistet herredømmet over sin lille personbil og er kørt af vejen.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte til stedet.

“En kvinde har været involveret i et glatføreuheld, tyder det på. Bilen holder nu nede i en have med havariblink. En ambulance er på stedet,” siger vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her holder bilen nede i en have

Billeder fra stedet viser, at vragrester ligger spredt ud over den snedækkede græsplæne samt på vejen.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte har betjentene på stedet foretaget sprit- og narkotest af den kvindelige fører, men hun er efterfølgende ikke blevet taget med af politiet.

Der er umiddelbart ikke sket personskade.

En tidligere professionel fodboldspiller fra Danmark er blevet stukket ned på åben gade. Han har i den forbindelse fået skader i ansigtet og på sit øre og er blevet hastet på hospitalet. De indledende meldinger lyder på, at knivangrebet var umotiveret.