Kvinde falder af hest: Løber løst rundt

En 37-årig kvinde fra København ringede til politiet. Hun var faldet af en hest, der nu løb løst rundt.

Søndag klokken 9.47 ringede en 37-årige kvinde fra København til politiet og meddelte, at hun var faldet af sin hest, da hun var ude at ride i Dyrehaven.

Sådan skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Kvinden forklarede, at hun var okay, men at hesten nu løb løs rundt inde i Dyrehaven.

Lidt senere, præcis Klokken 9.53, ringede en 49-årig kvinde fra Vedbæk og oplyste til politiet, at hun havde forsøgt at indfange en løbsk hest ved møllebroen.

Den havde retning mod Raadvad. Stigbøjlen var røget af i forsøget, hun gik nu rundt med den i hånden, men hesten var fortsat løs.

Senere endnu klokken 10.49 endte historien lykkeligt, da hesten altså indfanget – endda uden skader.

Ingen personer kom alvorligt til skade i forbindelse med hændelsen.

En mand er blevet fundet død i en sø, nu er to personer anholdt i sagen. Læs mere her.