En 80-årig kvinde er afgået ved døden, efter der lørdag morgen gik
brand i hendes lejlighed
Lørdag morgen klokken 07.21 fik Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab en anmeldelse om brand i en lejlighed på Himmerlandsvej i Vanløse.
Ved ankomst til stedet kunne beredskabet konstatere, at der var flammer i lejligheden.
Brandvæsenet fik reddet den 80-årige kvinde ud af lejligheden. Hun blev efterfølgende hastet til Rigshospitalet i kritisk tilstand, men hun er altså nu afgået ved døden.
De pårørende er underrettet.
SE OGSÅ: KVINDE I KRITISK TILSTAND: BLEV REDDET UD AF FLAMMERNE
De øvrige beboere i opgangen blev også evakueret, men er nu tilbage i deres lejligheder igen.
Københavns Politi kan endnu ikke sige noget om brandårsagen.