01. okt. 2022 - 9:39

Kvinde i kritisk tilstand: Blev reddet ud af flammerne



ARKIVFOTO

En kvinde er i kritisk tilstand efter en lejlighedsbrand lørdag morgen i Vanløse

Lørdag morgen klokken 07.21 fik Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab en anmeldelse om brand i en lejlighed på Himmerlandsvej i Vanløse.

Ved ankomst til stedet kunne beredskabet konstatere, at der var flammer i en lejlighed.

Kort efter får man reddet en ældre dame ud af lejligheden, skriver B.T..

Hun er nu i kritisk tilstand.

”Hun er på hospitalet nu og er alvorligt tilskadekommen,” siger vagtchefen ved Københavns Politi Michael Andersen til B.T..

SE OGSÅ: ÅHH NEJ! MOSTE KARTOFLER OVER KILOMETER LANG STRÆKNING

De øvrige beboere i opgangen blev også evakueret, men er nu tilbage i deres lejligheder igen.

Skadeservice er klokken 09.30 på adressen.

OPDATERING KLOKKEN 14.47:

Politiet oplyser nu ifølge Ritzau, at kvinden er afgået ved døden. Læs opdatering her.

Skadeservice på adressen lørdag formiddag
Skadeservice på adressen lørdag formiddag