Køreskoleelev styrter på motorcykel i ulykke: Bragt til hospitalet i ambulance

Politi, brandvæsen, ambulance og lægebil er søndag eftermiddag ankommet til Brøndby, hvor der er sket et motorcykeluheld i krydset mellem Park Allé og Højstens Boulevard.

Politiet har spærret krydset delvist af, og brandvæsnet er i gang med at rydde vejbanen for olie.

Den tilskadekomne er blevet kørt til hospitalet med ambulance.

LIGE NU LÆSER ANDRE: UNG MAND STUKKET NED MIDT PÅ GÅGADE: POLITIET ER MASSIVT TIL STEDE

Vidner på stedet fortæller presse-fotos.dk, at der er tale om en elev, der er i gang med at tage motorcykelkørekort, som er kommet ud for ulykken. Han skulle angiveligt være sammen med to andre elever, hvor de var i gang med at følge en kørelærer gennem krydset, da uheldet skete.