En ny undersøgelse over verdens dyreste parkeringsbyer foretaget af DiscoverCars.com har udnævnt København til verdens fjerde dyreste by, når det gælder omkostninger til parkering og afgifter for overtrædelser.
Undersøgelsen fra DiscoverCars.com har undersøgt 80 af verdens mest befolkede byer og deres gennemsnitlige priser for parkering på gaden pr. time og afgifter for overtrædelse af parkeringsreglerne.
Hver by fik en gennemsnitlig score for begge disse faktorer ud af 160 point. Dette gennemsnit skabte så en rangliste, der viste de 10 bedste steder.
Med 141 point viste det sig, at Københavns gennemsnitlige afgift for parkering på gaden pr. time var den 7. dyreste afgift på verdensplan med 34,50 kr.
Den gennemsnitlige pris for en parkerings overtrædelse er på 1.315,04 kr, hvilket DiscoverCars.com kunne konkluderede er verdens 14. dyreste pris.
“Vores team her på DiscoverCars.com var glade for at lave denne undersøgelse, og vi syntes, det var interessant at lære en ting eller to om forskellen på parkeringsafgifter på tværs af kloden,” udtaler Aleksandrs Buraks, der er vækstchef hos DiscoverCars.com i en pressemeddelelse og fortsætter:
‘København var en af de 80 byer, som vi analyserede i vores undersøgelse. Vores resultater af byens parkeringsafgifter viste, at det var det eneste nordiske land i top 10. Så de omkostninger, der er forbundet med at parkere sin bil i hovedstaden, er bestemt noget, man skal huske på”.
I top tre ligger Amsterdam med 158 point, Chicago med 156 og London med 143.