Mindst ni udrykningskøretøjer herunder to akutlægebiler er rykket ud efter et alarmopkald fra en hotel-adresse i Indre By
Mandag klokken 15.12 har Københavns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab og ambulancetjenesten fået en anmeldelse om en hændelse på en adresse i Indre By.
Det har resulteret i en større udrykning til adressen, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
“Jeg kan se flere brandbiler, indsatsledere fra brandvæsen og politi, en ambulance, to akutlægebiler og en politimotorcykel her,” lyder det fra Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Udrykningen skyldes ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet, at der er opstået bygningsbrand i en adresse på Pilestræde 65 i København K.
Det er tilsyneladende et hotel, som branden er brudt ud i.
Redningsmandskabet var dog kun kort tid på adressen, oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
“De fleste køretøjer kører nu her efter 35 minutter. Det lader til, de er i gang med at pakke sammen.” siger Presse-fotos.dks udsendte og tilføjer:
“Der lugter af røg, og man har også tidligere kunne se røg fra bygningen, men ingen synlige flammer set ude fra.”
Der er ikke meldinger om, at nogen personer er kommet til skade under hændelsen.
Senere oplyser Københavns Politi, at man har fået meldinger om røgudvikling i en ventilator på hotellet, og at man nu er i gang med at undersøge det.