Når de fleste danskere tænker dyner, puder eller sengebetræk, så er det hvide svane på den blå facade, som folk kommer i tanke om. Nu har Jysk fået ørerne i maskinen, som har resulteret i en bøde.
Den store butikskæde med butikker i lande som England, Danmark og Sverige er kommet i problemer med Forbrugerombudsmanden.
Butikken har vildledt kunderne i en tilbudskampagne og efter en årelang kamp har Jysk nu erkendt afgørelsen.
Det skriver DR
Bøde i to sager om vildledning
Nu er Jysk dømt til at betale en bøde på 200.000 for at vildlede kunderne i forbindelse med en vildledende markedsføring, som kan føres tilbage til 2019 og 2023.
Tilbuddene, som sagen drejer sig om, har omhandlet en dyne og en seng, som ikke har været prissat korrekt.
I sagen om dynen havde Jysk sat prisen til 350 og 300 kroner, hvor normalprisen var sat til 599 kroner. Forbrugerombudsmanden har påpeget, at dynen kun i dele af perioden havde været solgt til normalprisen. Dette gør, at kunderne bliver vildledt.
Jysk var uenige – betaler alligevel
Dynebutikken er ikke enige i afgørelsen, men vælger alligevel at betale bøden. Det skriver kommunikationsdirektør Åse Andersson i et skriftligt svar til mediet.
“Sagen var oprindeligt principiel for os. Men nu er der gået syv år og rammerne for prismarkedsføring er blevet ændret siden, så sagen er blevet irrelevant, og det giver ikke længere mening at fortsætte,” lyder det fra kommunikationsdirektøren fra Jysk.