Julemarked i Silkeborg: En dag fyldt med hygge og gode julefund

Shoppe Loppes egen julenisse, Tom, gik rundt og delte godter ud til glæde for børnene.

Julemarkedet i Silkeborg bød på en dag fyldt med genbrugsguld, julehygge og gode julefund trods regnvejret.

Søndag den 24. november var Shoppe Loppe på Håndværkervej i Silkeborg vært for et stemningsfuldt julemarked, hvor både standlejere og besøgende kunne mærke julestemningen.

Her fik gæsterne mulighed for at gøre nogle smukke og sjove fund, mens standholderne fik ryddet godt ud i deres genbrugsguld.

Hos Shoppe Loppe kunne man således købe alt mellem himmel og jord i alle prislejer. Og selvom regnen satte sit præg på dagen, forblev stemningen fortsat intakt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Loppemarkedet i Silkeborg havde juletema.

På trods af regnen klarede de udendørs stande sig flot med en masse besøgende i løbet af dagen. Indenfor i varmen kunne gæsterne desuden nyde æbleskiver, gløgg og popcorn i julecaféen til lave priser.

For de mindste var dagens højdepunkt, da Shoppe Loppes egen julenisse, Tom, kom rundt med godter i sin kurv, og satte prikken over i’et på en dag fyldt med julehygge og smil.

Presse-fotos.dk var til stede under Shoppe Loppe på Håndværkervej i Silkeborg og bringer en række billeder fra begivenheden. Se billederne nedenfor:

Hundredevis af besøgende strømmede til for at opleve den imponerende julebelysning i Vejle, der lyser op hele december måned.