Just Eat-rigmanden Jesper Buch er tydeligvis stor fan af brune værtshuse. Så meget, at han nu har omdannet sin kælder til et.
“Jeg har sgu bygget en brun bodega i min kælder,” starter den tidligere hanløve i den store DR succes ‘Løvens Hule’ sit seneste Instagram opslag.
Billeder i postet bekræfter teksten. Jesper Buch har simpelthen renoveret sin kælder til et vaskeægte brunt værtshus.
I første omgang havde han tiltænkt det ‘sterile’ kælderrum som værende vinkælder. Og på trods af, at der lå vin dernede, var Just Eat-stifteren der aldrig.
Efter en rum tid i tænkeboks, kom han frem til den helt rigtige brug af rummet.
“Elsker ‘brune’ bodegaer og elsker at hænge ud med gode kantede mennesker, så tænkte at det var et voldsomt sjovt projekt,” fortsætter Jesper Buch.
Nu står ‘hjemme-bodegaen’ så klar. Både spillemaskiner, fyldte køleskabe og Gammel Dansk på hylderne, vidner en meget gennemført renovering.
Lykønskninger fra celebre venner
“Hvad synes I?” afslutter Jesper Buch sit opslag med at spørge.
Noget flere af Jesper Buch’s celebre følgere har valgt at svare på i kommentarfeltet under opslaget.
Lars Seier tilføjer blandt andet, at Jesper Buch nok skal blive glad for den nye kælder. Og det ved han bedre end de fleste.
“Sådan en havde jeg også i mit gamle danske hus,” praler rigmanden.
“Vanvittigt,” lyder det fra ejer og køkkenchef på Feed Bistro, Jacob Jørgsholm.
Også multikunsteren Jan Elhøj lykønsker Jesper Buch.
“Mega fed, tillykke,” lyder det fra ham.
Du kan se Jesper Buchs vanvittige kælder i opslaget under linket.