Det er gået helt galt på en ellers travl hovedveh, hvor en gammel fiskebåd er faldet ned på den hårde asfalt
Den ligger et sted, man normalt ikke vil se en båd.
Men ikke desto mindre er det tilfældet, da der sent tirsdag eftermiddag er sket et noget anerledes færdselsuheld på Frederiksborgvej ved Jyllinge.
Her er en personbil med en bådtrailer og en gammel fiskebåd kommet kørende og har under uheldet tabt båden ned på den hårde asfalt.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Med hiv, skub og træk har flere personer lykkedes med at få den tunge båd ind til kanten af vejen, så den ikke blokerer for den øvrige trafik.
Her er et møjsommeligt arbejde med at få båden tilbage på traileren gået i gang, men det er ifølge Presse-fotos.dks udsendte svære end først antaget, og båden har ligget på vejen i en længere periode nu.
Under uheldet er der ikke sket personskade, og på nuværende tidspunkt er det også uklart, om Nordsjællands Politi og øvrigt beredskab er orienteret om hændelsen.
Billeder fra stedet viser, at den forulykkede båd umiddelbart ikke har taget hårdt skade af faldet ned på asfalten.
Da båden er fjernet fra midten vejen, har uheldet ikke længere effekt på den øvrige trafik, men passerende bilister bør være opmærksomme på, at der er folk omkring vejbanen.