Hus ramt af lyn: Stor udrykning til villavej

Mandag aften er brandvæsnet rykket massivt ud til en villavej, hvor der er udbrudt brand i et hustag. Huset er blevet ramt af et lynnedslag.

Det oplyser Nordjyllands Beredskab på X.

Flere stationer er blevet kaldt til stedet, hvor der er en del røg fra husets tag.

Røgdykkerne er også ankommet til adressen, hvor man er i gang med at komme gennem taget for at komme i gang med slukningsarbejdet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der har været mange udrykningskøretøjer på stedet, men nogle er blevet sendt hjem igen.

Der er styr på branden og der er ikke længere tale om en alvorlig situation på Nerudas Alle i Aalborg Øst

Skadeservice er netop ankommet og brandvæsnet regner med at være på adressen i længere tid.

Samme aften er udrykningskøretøjerne ankommet til et grønt område, hvor man er i gang med en stor eftersøgning af en forsvundet kvinde.