
Brandvæsenet hastede onsdag formiddag ud til et plejecenter i Hundested
Onsdag omkring klokken 11 gik en automatisk brandalarm i gang på Hundested Plejecenter, der ligger på Søndergade i Halsnæs Kommune.
Frederiksborg Brand & Redning rykkede derfor ud mod stedet.
Ved ankomst kunne det dog konstateres, at der var tale om falsk alarm. Derfor kørte brandvæsenet hjem igen.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvorfor brandalarmen gik af.


