Store rejsedag og kraftig regn: Nu kommer der massiv kø flere steder

Der er trængsel flere steder på de danske motorveje på grund af ferietrafik.

I dag er for mange danskere store rejsedag.

Mange gik nemlig på ferie i går, hvorfor det er naturligt at have planlagt en udlandstur.

Derfor vil der også kunne forventes trængsel på motorvejene, hvilket falder sammen med meldinger om kraftig regn landet over.

‘Vi går endnu en rejseweekend i møde, og der er varslet om kraftig regn henover landet. Vær opmærksom på at baglygterne er tændte. Kør i god tid og efter forholdene. Hold god afstand til forankørende,’ skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X.

Særligt ved den tyske grænse kan forventes en del trafik, og køen er allerede startet. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser på det sociale medie X, at der allerede nu er cirka 2 kilometers kø ved Frøslev mod det tyske.

‘Det er store rejse dag og køen ved Frøslev mod Tyskland vokser stille og roligt. I øjeblikket er der over 2 km kø. Så hvis du skal ud af landet, så kør i god tid. God ferie,’ skriver politikredsen.

I Hovedstadsområdet skriver beredskabet således om dagens situation:

‘Melding om kraftig regn, gældende for lørdag indtil kl. 18. På vores hjemmeside kan du finde gode råd om hvordan du begrænser og undgår skader på din bolig ved kraftig regn,’ hvor Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X henviser til DMI.

Læs den seneste melding fra DMI om lørdagens vejr her.

Presse-fotos.dk producerer serien ‘Tættere på virkeligheden,’ som udkommer på hjemmesiden under PresseTV. I dag er der netop udkommet et spritnyt afsnit, se det her.