Natten til mandag måtte flere patruljer, ambulance, lægebil og tungt bevæbnet politi på aktion i Dagnyvej i Aalborg.
Den indledende melding gik på, at manden var i besiddelse af våben, og derfor tog politiet ingen chancer, da rykkede ud til stedet.
Manden havde også været ude på parkeringspladsen, hvor han havde smadret flere biler med et baseballbat, og da politiet ankom til stedet havde manden låst sig inde i sin lejlighed. Det fortæller vagtchefen hos Nordjyllands Politi til lokalmediet Migogaalborg.
Vi rettede henvendelse til ham, men han ville ikke komme ud.
LIGE NU LÆSER ANDRE: PAS PÅ! LASTBIL TABER GODS OVER LANG STRÆKNING I NORDSJÆLLAND
“Vi fik oprettet kommunikation til ham, og vi var sporadisk i kontakt med ham i aftenens løb. Ved 00.30-tiden kom han så endelig ud og blev anholdt uden dramatik,” lyder det fra vagtchefen.
Hele aktionen stod på i omkring fire timer, og et større område var blevet spærret af. Politiet ransagde mandens lejlighed, fordi man havde fået melding om, at der kunne være farlige våben og en økse i lejligheden.
Det viste sig dog ikke at være tilfældet, men manden havde en ulovlig kniv på sig, som nu er blevet beslaglagt.
Manden er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling.