Vej spærret i begge retninger: Melding om påkørt cyklist

Torsdag aften er der sket et alvorligt uheld på Søsumvej i Søsum i Nordsjælland.

Politiet har fået melding om, at en cyklist er blevet ramt af en bil og derfor er flere patruljer hastet til stedet.

Vejen er blevet spærret i begge retninger.

Vidner fortæller, at bilisten er kørt fra stedet efter ulykken og politiet er i gang med at undersøge, om der skulle være spor, som kan lede dem til bilens fører.

Denne information er dog ikke bekræftet af Nordsjællands Politi.

LIGE NU LÆSER ANDRE: TO BILISTER I HÅRDT SAMMENSTØD I VEJKRYDS

Cyklisten er blevet hastet til hospitalet, men personens tilstand er endnu ukendt.

Opdateres…