En person er i kritisk tilstand efter at være blevet påkørt. Personen er blevet hastet til Aarhus Universitetshospital med helikopter.
Politiet og beredskabet rykkede natten til torsdag ud til Lemvigvej i Tørring, hvor personen blev påkørt.
Her kunne de konstatere, at påkørslen var i sådan en grad, at personen er i kritisk tilstand og blev fløjet på hospitalet med helikopter.
Efterfølgende blev brandvæsnet kaldt til stedet for at spule vejen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dks udsendte har talt med to personer i lokalområdet, som fortæller, at der ofte bliver kørt vanvidskørsel gennem byen. Her frygter de, at det skal koste menneskeliv, før der bliver gjort noget ved problemet.




