Der er sket et færdselsuheld på motorvejen lige ved IKEA.
Beredskabet er rykket ud til et uheld.
I den indledende melding lød det, at der kunne være tale om fastklemte personer i bilen.
En rød bil holder stille, da den har påkørt autoværnet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Det ene hjul er fuldstændig ødelagt på bilen.
Et større væskespild fra bilen er blevet udbedret med kattegrus.
Helt konkret er uheldet sket på Helsingørmotorvejen lige ved IKEA i Gentofte.
På stedet kan Presse-fotos.dks udsendte konstatere, at en kvinde står op på stedet, og hun ser ikke ud til at have modtaget alvorlige skader i forbindelse med ulykken.
Dog tager hun sig meget til nakken, og begge airbags i bilen er blevet udløst.
Dette er bekræftet af billeder fra stedet.