Gasgrill antænder brand på tagterrasse i København

Torsdag aften har en grillaften taget en mere alvorlig drejning og derfor er politiet og brandvæsnet rykket ud.

Der er udbrudt brand på en tagterrasse og branden er startet i en gasgrill.

Det fremgår af den indledende melding til Hovedstadens Beredskab.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Både indsatleder fra politiet og beredskabet er rykket til stedet.

Politiet og brandvæsnet er ankommet til Kildepladsen i København, hvor man netop har fået styr på situationen og branden er blevet slukket.

Grundet det mange udrykningskøretøjer var Vesterfælledvej blevet spærret mens arbejdet stod på, men der er nu åbnet for trafikken.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med hændelsen.