Frontalt sammenstød: Tre på sygehus

To biler kørte sent mandag eftermiddag ind i hinanden i et vejkryds med det resultat, at to mænd og en kvinde måtte en tur på sygehuset.

Sammenstødet skete i krydset A. C. Illumsvej/F. L. Smidthsvej i Silkeborg.

“Der er tale om et frontalt sammenstød, hvor to mænd i en bil rammer en kvindelig bilist i den anden bil. De er alle tre kørt på hospitalet, men der ingen af dem, der er kommet alvorligt til skade,” fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at området omkring uheldsstedet kortvarigt har været spærret af, men at der er åbent for trafik igen.