Natten til lørdag er flere personer kommet op at toppes i Centrumgaden i Ballerup. Der er tale om to persongrupper, som har været i en form for uoverensstemmelse.
Derfor har politiet nu spærret området af, hvor man er i gang med at lede efter spor fra nattens episode.
Det fortæller vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til presse-fotos.dk.
LIGE NU LÆSER ANDRE: HAR DU OGSÅ HANDLET HER? FORBRUGERRÅDET TÆNK ADVARER OM NETBUTIK – FEJL I ALLE PRODUKTER
“Vi har fået kontakt til flere personer, der har haft overfladiske skader efter episoden, og de er blevet kørt til hospitalet. Nu er vi på stedet, fordi der kan være genstande, som er blevet smidt efter episoden og derfor har vores hunde brug for et større arbejdsområde”, siger vagtchefen.
Politiet mangler at finde personer, som har været på stedet.
Der er dog ikke grund til bekymring for naboer og forbipasserende, forsikrer vagtchefen.