En nabo har i al hast alarmeret politiet og brandvæsenet, da vedkommende spottede høje flammer på grunden ved siden af
Rødlige-orange skær fra flammerne lyser tirsdag aften et røgfyldt område op, efter der er udbrudt brand på en privat grund.
Politiet modtog sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten anmeldelsen klokken 17.04 og rykkede straks ud mod stedet.
Ifølge den indledende anmeldelse var det en nabo, der opdagede flammerne og slog alarm.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Branden foregår på Bromme Østermark i Munke Bjergby ved Sorø, hvor der er gået ild i en campingvogn, som senere har spredt sig til et hus.
“Det viser sig, at det formentlig er et gammelt pillefyr, der har antændt det, fortæller Nicolai Lynge,” der er vagtchef for Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, til TV 2 Øst.
Ingen personer var hjemme, da branden brød ud – og derfor er hverken dyr eller mennesker kommet til skade.
Branden kom under kontrol efter små 20 minutter.
Ejeren af huset er orienteret.