En skrækkelig ulykke fandt sted onsdag aften, hvor en 35 årig mand bragede frontalt ind i en modkørende bil. Den forfærdelige hændelse har allerede kostet tre mennesker livet. Nu kommer politiet med nogle forrykte oplysninger om den sigtede.
Den 35-årige dødsbilist kørte bilen uden førerret, da han var skyld i uheldet, og slå tre ældre mennesker ihjel.
Nu kommer politiet med endnu en gruful oplysning omkring den 35-årige.
Politiet har en meget stor mistanke om at den 35-årige har været alkohol- og narkopåvirket under kørslen.
‘Den 35-årige er sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og kørsel uden førerret. Da han mistænkes for at have været påvirket under kørslen, er han også sigtet for sprit- og narkokørsel’, skriver Østjyllands Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kommunikationsmedarbejder Jakob Christiansen oplyser til Ritzau, at politiets mistanke mod manden er baseret på de observationer, som politiet gjorde på stedet.
Den 35-årige er selv indlagt med kvæstelser fra ulykken.
Han vil senere på dagen blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor politiet vil forsøge at få ham varetægtsfængslet.
Den forfærdelige ulykke indtraf onsdag aften omkring klokken 22:12 på Landevejen i Tranbjerg i Aarhus.
Den 35-årige kørte frontalt ind i en modkørende bil, da han var i gang med at lave en overhaling af to biler.
I den modkørende bil sad der fem personer. Tre af dem døde på stedet, og de to andre blev alvorligt kvæstet.