Flere anholdt efter skyderi på Nørrebro

Torsdag eftermiddag er to personer blevet ramt af skud på Nørrebro. Derfor har politiet været massivt til stede omkring Lundtoftegade og Bispeengbuen. Nu kan politiet melde ud, at man har anholdt flere personer.

Københavns Politi har nu meldt ud på X, at der tre personer er blevet anholdt i sagen.

Politiet formoder, at de tre personer har en relation til skyderiet tidligere på dagen, men deres rolle i den konkrete sag skal nu undersøges.

Politiet har været i området i flere timer og også ved Rigshospitalet er betjente i gang med en tryghedsskabende indsats.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De to personer, der er blevet skudt ned på åben gade, blev hastet til hospitalet med politieskorte og den første melding lød, at de var kommet alvorligt til skade.

Tidligere på aftenen er det blevet meldt ud, at begge personer er uden for livsfare og deres tilstand er stabil.

Skudepisoden på Nørrebro er anden alvorlige hændelse på to dage. Onsdag eftermiddag blev en blot 15-årig dreng stukket i brystet og mistede livet. Torsdag blev han mindet med blomster og lys.