FCK-fans indtager Vestegnen med fyrværkeri i kæmpe march

Der er lidt over en time til opgøret mellem Brøndby IF og FCK bliver fløjet i gang på Brøndby Stadion. De mange FCK-fans har indtaget Vestegnen.

Flere hundrede FCK-fans er samlet ved Park Alle i Brøndby, hvor den enorme march er i gang med kurs mod stadion.

Politiet er også massivt til stede og følger de mange fans hele vejen frem til stadion.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De mange fans har også gjort, at der er flere veje, som er blevet lukket ned i Brøndby.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på X.

Politiet opfordrer alle omkring stadion at tage cyklen og lade bilen stå, da de mange patruljevogne, politimotorcykler og fans kommer til at skabe udfordringer i trafikken.

I forbindelse med kampen er Glostrup station blevet plastret til med voldelige budskaber, hvor der blandt andet bliver opfordret til at sparke og slå på FCK.