Efter kæmpe regnskyl – nu falder sneen i flere dele af landet

De seneste døgn er der faldet massive mængder regn og det har skabt kaos i flere byer, hvor gader og travle vejkryds ligger under vand. Vandet er ikke pumpet helt væk, men nu kan der komme endnu flere udfordringer for trafikanter, beredskab og ikke mindst kommunerne

Flere steder i Jylland falder sneen og dækker landskabet i hvidt. I Hirtshals i Nordjylland er der faldet sne det meste af onsdagen, men andre dele af Jylland er også blevet ramt af snebygerne.

I Trustrup på Djursland  er der også faldet sne og det ser ud til at fortsætte hele dagen. Gennem onsdagen har det sneet det meste af dagen og tidligt på eftermiddagen er vejret blevet vildere og det sner kraftigt i området omkring Varde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Og der er mere sne og regn på vej, men efterfølgende er der udsigt til lidt højere temperaturer.

Det skriver DMI på sin hjemmeside.

“Koldere luft strømmer en overgang ned over Danmark fra nordvest, og kan give snebyger mange steder. Fredag ser det du til at en ny front med udbredt nedbør skal passere op over Danmark sydfra med nedbør, der starter som sne, men efterhånden gå over i regn, da varmere luft vil strømme op over landet fra syd. Herefter ventes Danmark at ligge tæt på grænsen mellem varm og kold luft, og det giver en ret usikker vejrudvikling”, skriver DMI.