For lige omkring et år siden var der kommunalvalg rundt omkring i Danmark. Særligt i Furesø Kommune oplevede de en stor stigning i valgdeltagelsen.
Nye tal fra valgdeltagelsen fra kommunalvalget i 2025 viser nu, at valgdeltagelsen steg til 76,7 procent i Furesø Kommune.
Særligt er det værd at bemærke, at der var stor fremgang blandt unge, indvandrere og borgere med lave indkomster.
En målrettet indsats fra økonomiudvalget i Furesø Kommune før kommunalvalget har nemlig givet pote, hvor fokus særligt var at have valgdeltagelsen i kommunen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Møder og henvendelser til foreninger og lokale fællesskaber har blandt andet været på dagsordnen, hvor en særlig indsats var rettet mod de unge i kommunen.
Formålet var at skabe et fællesskab om at stemme, og her besøgte en valgbus blandt andre boligområder, hvor valgdeltagelsen før hen var lav.
Det skulle vise sig at give pote. Valgdeltagelsen nåede 76,7 procent, og blev dermed en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2021.
Den stigning er særligt borgmesteren i Furesø Kommune stolt over.
”Demokratierne er under pres i både Europa, USA og i verden. Derfor er jeg meget glad for, at valgdeltagelsen steg ved kommunalvalget – både i Danmark og i Furesø. Valget handlede om vores hverdag med børn, skoleliv og ældrepleje. Jeg vil gerne takke alle, der satte valget på dagsordenen og inviterede andre med. Demokratiet vedkommer os alle, og hver stemme tæller,” siger Nicolai Bechfeldt (V), borgmester og formand for Økonomi og Erhverv, i en pressemeddelelse fra Furesø Kommune
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Elsker du politik?
Kan du lide at drøfte politik og politiske emner? Meld dig ind i Facebook-gruppen
Furesø Kommune har offentliggjort flere af nøgletallene fra deres evaluering, og her er der flere spændende nedslagspunkter.
De 24-årige var den aldersgruppe, hvor færrest stemte ved kommunalvalget i 2021, men ved kommunalvalget i 2025 steg valgdeltagelsen for den aldersgruppe med 10,5 procentpoint til 49,7 procent.
Blandt de 21-årige steg valgdeltagelsen med 8,3 procentpoint, mens den steg 8,0 procentpoint for de 22-årige.
Dog var der også negative ting at tage ud fra undersøgelsen.
Hos borgere under 30 år gik valgdeltagelsen tilbage for de 27- og 28-årige med hhv. 4,2 og 2,1 procentpoint.
De 27-årige havde den laveste valgdeltagelse blandt alle unge med 42,2 procent.
Lyspunkter ved flere grupper
Det var ikke kun hos de unge, at der var stigning i valgdeltagelsen.
For hos borgere med en indkomst under 100.000 kr. steg valgdeltagelsen med 6,8 procentpoint.
Blandt indvandrere var fremgangen 4,8 procentpoint næsten dobbelt så stor fremgang som blandt danskere.
Også de tal skaber glæde hos Furesø Kommune.
”Det er meget positivt, at flere har deltaget i valget, også blandt grupper, hvor valgdeltagelsen tidligere har været lav. Samtidig skal vi have blik for dem, der stadig ikke deltager. Arbejdet før valget byggede på samarbejde med lokale fællesskaber og på at gøre det lettere at stemme. Tallene giver os et vigtigt grundlag for at forstå, hvor der fortsat er udfordringer,” siger Ole Bondo Christensen (A), næstformand for Økonomi og Erhverv.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.