
Efter voldsomme hændelser indfører Fyns Politi visitationszoner i Vollsmose og andre steder i Odense. Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.
Blandt andet har der været et skyderi, og natten til fredag skete en sprængning ved Bredagerløkken.
Visitationszonen gælder foreløbig frem til fredag 6. oktober.
LÆS OGSÅ: Breaking: Bombe sprænger ved rækkehus
Beslutningen indebærer, at politifolk ikke behøver at have en begrundet mistanke, før de skrider til visitation af borgere eller deres biler.
I pressemeddelelsen forklarer politidirektør Arne Gram, at politiet nu får mulighed for at “lægge ekstra pres på de personer, vi mistænker for at begå alvorlig kriminalitet i det offentlige rum”.
LÆS OGSÅ: Politiet efterforsker skyderi i det sydøstlige Odense
Zonen omfatter blandt andet Vollsmose, dele af Korsløkkeparken og Tornbjerg.
