DSB: Derfor flager vi ikke for danske udsendte på flagdag

Det er nok gået de færreste menneskers næse forbi, at det igår den 5. september, var flagdag for de danske udsendte. Alligevel var det ikke noget man kunne se inde på Københavns Hovedbangeård, som ellers tit har hejst forskellige flag.

Vi er vant til at se mange forskellige flag, når vi går igennem Københavns hovedbanegård.

DSB har tidligere både flaget for Ukraine i forbindelse med krigen i deres land.

De har også tidligere prydet hovedbanegården med regnbueflag til ære for priden.

I går var det så flagdag for de danske udsendte, og her var Dannebrog ikke at finde inde på den store station.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto: Da de ukrainske flag delte plads med Dannebrog

På det sociale medie X, forlød det i første omgang at det var en fejl, og at man hurtigt ville få sat nogle flag op på stationen.

De flag kom bare aldrig op, og derfor stod mange tilbage med spørgsmål til DSB.

Presse-fotos.dk har i dag snakket med en pressemedarbejder hos DSB der forklarer situationen nærmere.

“Det har aldrig været en tradition for DSB at flage på den 5. september, derfor er det også forkert når vi på X har givet udtryk for, at det var en forglemmelse, fordi det passer ikke. Vi har aldrig haft tradition for at flage på flagdagen den 5. september”.

Den store forvirring er altså sket i det første svar fra DSB, men de lover også at det vil ændre sig allerede fra næste år.

“Det er helt klart, at det skal vi da, og allerede den 5. september næste år, der vil man kunne se Dannebrog vejre inde på Københavns Hovedbanegård”.