Nu er det snart forbi. En stor streamingtjeneste har mandag den 9. december sidste dag i Danmark og er fra i morgen lukket
Streamingtjenesten Discovery+ lukker nu ned i Danmark, og mandag er altså sidste dag, at danske kunder kan tilgå den.
Det er længe siden, at beslutningen om at lukke Discovery+ ned er truffet. Allerede fra i sommer var det ikke længere muligt for danskere at blive kunde på platformen.
Til gengæld kunne man fortsat som allerede eksisterende kunde logge på streamingtjenesten.
Det var i november, at Eurosport oplyste i en pressemeddelelse, at Disvoery+ ville have sidste dag netop mandag den 9. december.
Samtidig fortalte Eurosport, at man ikke længere ville trække penge for abonnemtener på den næste fornyelsesdato efter den 6. november.
Discovery+ bliver lukket ned, fordi streamingtjenesten nu bliver slået sammen med Max.
Beslutningen har betydet, at en stor del af indholdet på Discovery+ er blevet flyttet over på Max.
‘Hvis du vil fortsætte med at se tennis, cykling, motorsport og alt andet sport fra discovery+, skal du vælge et sportsabonnement på Max,’ lyder det i pressemeddelelsen.