Det brænder i københavnsk højhus

Der er netop sket en stor udrykning til et københavnsk højhus, hvor mange mennesker nu er evakueret

Lørdag klokken 19.08 har Københavns Politi sammen med brandvæsenet modtaget flere alarmopkald fra et højhus på Bellahøj Nord.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen til Presse-fotos.dk.

“Jeg kan bekræfte, at vi er ude på adressen, hvor der er startet en brand på en altan på syvende sal. Der er lige nu 60 mennesker, som er evakueret fra bygningen,” fortæller vagtchefen.

“Det er korrekt, at der er sket en større udrykning. Det er normalt, fordi der er mange mennesker derude.”

Vagtchefen fastslår, at ingen mennesker umiddelbart er kommet til skade, ligesom ingen har været udsat for røgforgiftning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: VIDEO: INDBRUDSTYVE FLÅR DØREN OP TIL SOVENDE SØN I FAMILIEHUS

Senere melder Københavns Politi, at branden er slukket.

“Vi kender på nuværende tidspunkt ikke årsagen, men branden har arnested på altanen. De 60 beboere er stadig evakueret, men vi regner med, at det er kortvarigt,” siger vagtchef Jesper Frandsen til Presse-fotos.dk.

Det er endnu for tidligt at sige noget om materielle skader i forbindelse med branden.

Presse-fotos.dks udsendte fortalte, at der var tydelig røgudvikling fra altanen, mens branden stod på.

Københavns Politi skal nu forsøge at klarlægge brandårsagen.

OPDATERING:

Politiet har nu fundet brandårsagen. Læs den HER.