Video: Indbrudstyve flår døren op til sovende søn i familiehus

Et indbrud i et familiehus udviklede sig pludselig dramatisk, da en sovende søn blev overrasket af to tyve. Se en video længere nede i artiklen

Midt- og Vestsjællands Politi har nu frigivet en video, der viser to tyve i gang med at lave indbrud i et familiehus.

Indbruddet skete torsdag den 14. december omkring klokken 14.22 på en adresse på Haslevvej i Ringsted.

Her fik en søn i familien et meget stort chok, da tyvene pludselig rev døren til hans værelse op. Her lå han og sov efter en nattevagt.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til mediet Sjællandske, at det ende i tumult, der til sidst fik tyvene til at flygte fra adressen.

(Artiklen fortsætter under videoen)

SE OGSÅ: HVAD I ALVERDEN ER DET? UNIK GENSTAND SKYLLER I LAND PÅ DANSK STRAND

Udendørs overvågning har optaget tyvene, mens de går rundt om huset, og derfor har politiet nu frigivet videoen i håb om at finde frem til dem.

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: sort fuldskæg, Iført: iført lys hue, sort knælang dunfrakke med hætte, røde joggingbukser og sorte sneakers. Talte fremmedsprog.

Og B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 25-30 år, 175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: sort skæg, Iført: sort kasket med rødt mærke, sort jakke med to hvide striber, sorte bukser og sorte sneakers.

Vidner, der kan genkende de to mænd, eller har andre oplysninger i sagen, bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.