Københavns Politi patruljerer med ekstra meget mandskab efter fredagens skyderi i shopping-centret Emporia i Malmø, hvor en mand på 31 år blev dræbt, og yderligere en person kom alvorligt til skade.
Fredag aften var der især megen politi omkring shopping-centrene Field’s på Amager og Fisketorvet i Sydhavns-kvarteret.
LÆS OGSÅ: Efter skyderi i Malmø: Politiet slipper kunderne ud – én efter én
Vagtchef ved Københavns Politi, Esben Godiksen, bekræfter over for tv2.dk, at politiet er mere synlige end normalt i gadebilledet denne fredag aften.
Han tilføjer, at politiet ikke er der, fordi de frygter en lignende episode i Danmark.
LÆS OGSÅ: Skud-drama i Malmø: ‘Man kunne høre mindst 20 smæld’
Det handler ifølge vagtchefen udelukkende om at skabe større tryghed for borgerne.
En 15-årig er anholdt og sigtet for skud-episoden i Sverige.