Skyderi i Malmø: Politiet slipper kunderne ud af centret – én efter én

Der var stadig mennesker i shoppingcentret Emporia i Malmø efter skyderiet sent fredag eftermiddag, hvor en 31-årig mand blev dræbt, og yderligere en person kom alvorligt til skade.

“Politiet tømmer butikkerne én ad gangen,” fortæller Presse-fotos udsendte medarbejder.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Skyderi i shoppingcenter i Malmø

“Folk bliver afhørt en ad gangen i hver butik, hvorefter politiet slipper dem fri,” fortæller hun.

Der er mere end 150 butikker i shoppingcentret.

LÆS OGSÅ: Skuddrama i Malmø: ‘Man kunne høre mindst 20 smæld’

“Derfor tager det hele lang tid. Politiet er tidligst færdige med de sidste butikker på tredje sal om et par timer,” siger hun.

Politiet vil derfor fortsat være talstærkt til stede i området resten af aftenen og formentlig hele natten med.

LÆS OGSÅ: 15-årig anholdt efter skuddrama i Malmø: ‘Tilhører det kriminelle miljø’

En 15-årig mistænkt er anholdt og sigtet for skyderiet.